Gravhøjen

Et menneske døde,

- en mand af en mægtig slægt. Hvem lagde ham ned i de bløde skind, i kofte og kappe af vævet uld, med sværd, skatte og skåle med mad? Hvorfor? Var det udstyr til rejsen? Hvem bar så kisten og standsede her, hvor han forlangte at ligge? Var det forår den dag? Skreg viben? Var der trommer, - var der sang? De skar tørven af dyrebart græsland, halvanden hektar eller to. Var der femogtyve, der skar, eller hundrede? Var de trælle eller fri? De byggede en høj over den døde af tørven, et vartegn for slægten på fædrenes jord, et bevis på rigdom, på magt og formåen? Set af vejfarende i tusinder af år, - gravhøjen.

 

Ødelæggelser

Århundreder gik. Røvere plyndrede, solgte ud af gravgaver. Sten slæbtes væk og sten blev sprængt til skærver, høje blev jævnet for at give plads for ploven. Utallige af stenalderens runddysser, langdysser og jættestuer og høje fra bronzealder og stenalder bortgravedes. Af 25000 fra stenalder er kun 3000 tilbage.

 

På andre tanker

I 1800-tallet fik danskerne nye tanker, tanker om en fælles historie og en folkesjæl. Højene blev et nationalt symbol. De blev malernes motiv og digternes inspiration. Arkæologien fik metode, at grave blev en videnskab om forfædrenes levevis med højene som forhistorisk arkiv. I 1937 blev alle tilbageværende høje fredede. De fik granitsten med krone på og FM for Fredet Mindesmærke.

 

Øer i kornhavet

Udover af kunne fortælle om tidligere tiders materielle og åndelige liv, er gravhøje nu øer, fristeder for vilde dyr og planter i det intensivt udnyttede agerland. Ved at ligge spredt i agerlandet kommer højene sammen med vandhuller, stendiger, levende hegn og grøftekanter til at danne et netværk af forbindelser mellem større naturområder, ad hvilke planter og dyr kan spredes. En vældig, ensartet kornmark kan være en uoverstigelig barriere for padder, krybdyr og insekter og planter med begrænset spredningsevne. Små isolerede samfund er truet af udryddelse ved selv små ændringer i levevilkårene på stedet.

 

En plantegeografisk rejse

Højenes jord har ikke været pløjet, gødsket eller sprøjtet i århundreder, måske årtusinder. Sådan en jord er sjældent forekommende i Danmark. Hertil kommer højenes hældning mod alle verdenshjørner, som gør, at mikroklimaet rundt om højen kan være meget varieret. Der kan være 17 grader på nordsiden, mens der er 45 grader varmt på sydsiden. Jorden er tørrest og mest udvasket på højens top, fugtigere og mindre udvasket ved foden; mange forskelle gør sig gældende og medvirker til et varieret planteliv. Højen rundt kan man gå fra kontinentets steppeplanter som Tjærenellike, Markbynke og Bakkenellike og videre ind i atlanterhavsegnenes milde fugtighed til Djævelsbid, Liden Klokke og Lav Skorzoner. Antallet af forskellige plantearter på gravhøje er gennemsnitligt 60, men 150 er ikke ualmindeligt.